Lounge og loungebord i haardttrae tegnet af havearkitekt Tor Haddeland

Kraftfulde materialer ved kysten

Intet mindre end de perfekte rammer til sommerens selskaber, en hyggelig aften med familien eller bare et par afslappende timer med en god bog.

Et vandspejl forsvinder ud i luften, sirligt anlagte sten og fliser skaber rumfornemmelser, og en gennemført belysning forvandler nat til en smuk scene med lyseffekter.

Loungemiljoe designet af havearkitekt Tor Haddeland

Møbel som svæver

Loungen er både et møbel og en skulptur i sig selv. Den er designet så den både virker markant og solid, samtidig med at den “svæver” over terrænet. Den kan belyses langs soklen, hvilket gør illusionen endnu mere overbevisende. Med gasbålet Olymp Fireplace integreret og lys langs den tilbagetrukkede sokkel, er stemningen sat for ethvert selskab.

Loungemoebel med integreret gasbaal designet af havearkitekt Tor Haddeland

Lad stenene flyde

Loungemøblerne set fra enden af bassinet. Der er fyret op i de tre gasbål, der ligesom loungemøblerne er bygget særligt til haven. De varme gasblus med ildens organiske og levende former står som en klar kontrast til de kolde, rene linjer, terrassen ellers er præget af.

Spejlbassin med trædesten designet af havearkitekt Tor Haddeland

Flydende lethed

I bassinets bund går de kinesiske søsten igen, som også dominerer overgangen mellem fliser og bassin. Bassinets flisekant er forskudt et stykke ud over vandoverfladen, hvilket skaber et indtryk af flydende lethed. Der er også indbygget spots under kanten, så det rolige vand er oplyst om natten.

Hvidt loungemoebel designet af havearkitekt Tor Haddeland

Minimalistisk design smelter sammen

Loungebordet har et enkelt og kraftfuldt design. Til trods for at bordet er bygget af massivt jerntræ har det et let og minimalistisk udtryk. Loungebordets rustikke overflade danner en flot kontrast til de glatte overflader i loungemøblet.

“Jeg er vild med terrassen, men mest, når lyset tænder om aftenen. Det er utroligt, hvordan det er lykkedes at lyssætte en scene, så rummet udenfor bliver mange gange større. Den effekt har jeg også oplevet i Dubai. Jeg arbejder meget, men når jeg er hjemme, så står jeg hver eneste aften længe og kigger på det billede, der er skabt. Så bliver jeg glad og kommer i god stemning. Jeg elsker virkelig den have.” - Anders Østergaard
Mur formet som en boelge tegnet af havearkitekt Tor Haddeland

Halvmure runder det ovale rum af

Hele terrassen midt i rummet er elipseformet. Den danner dermed center for resten af terrassens elementer. Den buede mur omslutter spisezonen på terrassen, så det føles trygt at sidde med muren bag sig. Formen på muren er inspireret af bølgerne på fjorden. Lyseffekter under muren understreger formen, synliggør materialernes kontraster og er med til at skabe en fantastisk stemning.
Halvmurene afgrænser de små rum på terrassen, og afdækningen på murens top er af zink -et materiale der går igen på selve huset. Det er den slags detaljer der skaber helhed. Flisernes overflade har lidt struktur, som er med til at skabe et rustikt look.
Halvmurene er bygget forskudt, så de åbner op og fører én ind i miljøet, når man går ned af trappen fra huset. Effekten er understreget ved at bygge LED-lys ind i murens bund lidt over fliseplanet, hvilket får murene til at virke magisk lette og svævende. 

Raa klippespir ved kysten designet af havearkitekt Tor Haddeland

Rå klipper giver afskærmning

Som afgrænsning indtil naboen er der placeret skulpturelle skifersten som både afskærmer, giver dybde og står som en rå kontrast til de helt rene og skarpe linjer i terrassens øvrige elementer. 
Elefantgræs med sine rødlige mørke aks står lette og elegante i sammenligning til de ubevægelige, hårde linjer og det karaktérfulde og skarpe udtryk i skiferstenene. 

Loungemoebel på en sommeraften designet af havearkitekt Tor Haddeland

Kraftfulde materialer og virkemidler

Idéen med denne terrasse, som er beliggende helt ud til kysten ved Vejle Fjord, var at skabe en kulisse fuld af visuelle effekter, et formmæssigt skarpt og råt udtryk og helt ugenerede rum at opholde sig i.
Blikfanget er det store spejlbassin med den usynlige kant ud mod fjorden. Sidder man på terrassen eller i loungemøblet, forsvinder stranden, og fjorden bliver visuelt løftet helt op til dig, så hav og spejlbassin smelter sammen.
Man får fornemmelsen af at trædestenene flyder på vandspejlet og der er lagt lys ind under dem, som fastholder svæveeffekten, selv når mørket sænker sig. 

Produkter brugt i denne have

Relaterede projekter

Få tegnet en målfast og unik haveplan for kun 9.950,-

Se et par af vores prestigehaver i BO BEDRE

Så langt kan du komme sammen med os

Dyk ned i reportagerne
Bo Bedre magasin.jpg
Menu