top_Juelsminde03.jpg

Rentegning: Detaljerne myldrer frem

Detaljerne myldrer frem

Hjemme i designværkstedet forvandler DesignHaver håndtegnet skitse til en digital oversigtstegning, finpudser på detaljer som valg af træer og leger med ideer til belysning.

Tor Haddeland sætter sig foran computeren i DesignHavers kontor. Med sig har han den håndtegnede skitse, som er høsten af det første besøg hos håndboldparret i Juelsminde. Her har han havens overordnede indhold – overskrifterne – han er blevet enige med parret om at arbejde videre med. ”Ofte laver et af vores anlægsteams den færdige have ud fra en håndskitse, men omkring halvdelen af mine kunder vælger en rentegning. Det giver mig en ekstra mulighed for lige at tage en ekstra runde, tænke over alternative løsninger og eksempelvis komme med nogle spændende ideer til lyssætning. Og det giver kunden et lidt klarere billede af, hvor den færdige løsning ender”, forklarer Tor Haddeland. Foran computeren forvandler havearkitekten skitsen til en digital, målfast tegning. Først tegner han nøglelinjerne ind. Det er først og fremmest hækkene, men også arealerne med belægning i form af de hvide granitplanker, Tor Haddeland i øvrigt selv har designet. På den første udgave af tegningen er granitplankerne placeret i firkantede zoner, men allerede nu summer havearkitekten over en idé om, at belægningen alternativt kan fade ud i græsset i knækkende mønstre.

Detaljer-i-haven.jpg

Gasbål skaber stemning

Lysoplevelser i mørket

Christina Roslyng og Lars Christiansen har lagt vægt på, at de nyder at være meget udenfor, og at haven skal være funktionel og hyggelig. Derfor arbejder Tor Haddeland også med en såkaldt lysplan for haven.

Det er en række konkrete forslag til belysning og deres placering i haven. Belysning, der kan tænde op for nye rum og visuelle oplevelser rundt omkring på grunden, når mørket falder på.

Et konkret eksempel på et af de forslag fra lysplanen, der siden er blevet materialiseret, er en række små LED-orienteringslys. De er bl.a. blevet indfaset i granitplankerne, der leder fra garagen forbi annekset ind mod hoveddøren.

Ud over at give et praktisk orienteringslys, så tegner lysene også en klar linje hen mod hoveddøren.

En spot oplyser også takshækken, der er plantet, hvor terrassen senere er blevet savet op. En lille effekt, der lader havemiljøet leve om natten – ikke mindst fordi hækkene foran lyset bevæger sig, når en af de mange friske havbriser fejer ind over grunden.

Foran hækken på terrassen ud med garagen er der også opsat et af de gasbål, Tor Haddeland selv har designet – Olymp Fireplace. Den levende flamme skaber en eksklusiv stemning, og bålet er med til at booste den udendørs rumfornemmelse samt byde gæster velkomne.

granitplanker.jpg

Forskudte granitplanker viser vej op til sommerhuset

Granitplankerne danner en sti op til huset, hvor gasbålet byder velkommen og skaber stemning året rundt.

detaljer.jpg

Vild og naturlig marehalm

De fleste forbinder marehalm med stranden. Ved at benytte den i haven, skabes der en naturlig sammenhæng mellem de vilde planter på stranden og beplantningen i haven. 

Tegning præsenteres ansigt til ansigt

Flere andre detaljer falder på plads, mens Tor Haddeland arbejder foran computeren. Han bestemmer sig blandt andet for, hvilke træer, der skal plantes på græsområdet mellem vej og terrassen ved hoveddøren, samt hvilken størrelse, træerne skal have.

Juelsmindehavens anden hovedfase – rentegningen – er vel overstået. Da tegningen nu er elektronisk, kunne Tor Haddeland nemt blot sende den til godkendelse hos ejerne.

Men DesignHaver tager altid ud og præsenterer en rentegning ansigt til ansigt. 

”Det er utroligt vigtigt at komme ud og tage den snak. Ja, det er nærmest en tredje runde i hele processen. Vores kunder skal forholde sig til nogle nye indtryk – og måske har de også ændret holdning og tænkt videre over nogle elementer i forhold til vores første snak”, forklarer Tor Haddeland.

Det viser sig faktisk også at være tilfældet, da Tor Haddeland præsenterer den dugfriske rentegning for parret i Juelsminde.

Den historie venter på dig i næste afsnit af sommerhus-serien.

Se andre Gasbåls produkter

Få tegnet en målfast og unik haveplan for kun 25.550,-

Se et par af vores prestigehaver i BO BEDRE

Så langt kan du komme sammen med os

Dyk ned i reportagerne
bo-bedre-magasin_2022.jpg
Menu