Norsk landskab.jpg

Om havearkitekt Tor Haddeland

Havedesign med rødder i norsk natur

Høje græsser, der gror i det barske, klippefyldte miljø ved en iskold fjeldsø. Den slags scener har inspireret norskfødte Tor Haddeland til at skabe minimalistiske haver, hvor han plukker bløde elementer fra naturen og sætter dem ind i en hård ramme af sten og stål.

 

 

 

Havearkitekt Tor Haddeland.jpg (2)

Gentænker sydnorsk natur

Set ud fra Tor Haddelands design kunne man tro, at han er vokset op i et miljø skruet sammen af stram minimalisme og lige linjer. Sådan er det langtfra.

”Min fortid passer slet ikke ind i de havemiljøer, jeg har tegnet i hundredvis af. Jeg er vokset op på en slægtsgård i den vilde, sydnorske natur. Ja, jeg kalder stadig gården for ”hjemme””.

Gården har han og sine børn stadig, og de lejlighedsvise besøg i Sydnorges vildnis er et must for hans kreativitet. Selv om naturen ifølge Tor Haddeland ikke sådan lige lader sig kopiere, så brænder han for at gennem- og gentænke små optrin, han har nærstuderet under gåture i Norge. For eksempel de høje græsser, der sagte vajer i sommerbrisen ved en fjeldsø midt i et miljø, der ellers er koldt, barskt og afvisende.

Han bruger gerne himmelstræbende græsser i et bed til at skabe et grafisk, levende modspil til eksempelvis sorte skiffervægge eller en belægning af hvide granitplanker.

Se et eksempel på, hvordan vi bruger beplantning her.

Kystvilla med 30 ton stål.jpg

Leg med stål og granit

Som havearkitekt har Tor Haddeland tænkt og tegnet nogle af de mest omfattende minimalistiske haveprojekter, der er anlagt på private ejendomme i Danmark.

En stribe af hans værker har været vist i blandt andet Bo Bedre. For eksempel en kystvilla, hvor der efter den stålglade kundes ønske er hamret 30 tons rustende stålplader ind mellem et sirligt orkestreret netværk af terrasser, linjer, niveauspring og trapper.

Havearkitekten er vild med den slags helt unikke projekter, hvor han ”får lov at gå planken helt ud”, men han har typisk langt mindre opgaver foran sig på tegnebordet. Uanset størrelsen på projektet og haven, er den røde tråd Tor Haddelands sans for at tænke i udendørs rum, visuelle effekter og at jonglere med kontraster.

Se boligen med 30 tons stål her.

Norske Tor Haddeland tegner have.jpg

Kæler for knivskarpe kontraster

Tor Haddelands glæde for kontraster er et emne, han gerne sætter ord på:

”Jeg brænder for at raffinere og lege med små stykker natur i form af træ eller sten, jeg sætter ind i en hård ramme. De små naturstykker bruger jeg til at skabe en scene sammen med stål, designermøbler og den helt rigtige belysning. I den scene kan jeg bruge en frodig eller hjemmehørende beplantning til at bløde det strenge udtryk op. Det kræver virkelig hård disciplin at få den balance til at gå op. Netop dobbeltheden mellem blød kreativitet og streng matematik får en have til at hænge sammen”, siger Tor Haddeland.

Samtidig går Tor Haddeland gerne langt for at ramme et udtryk, få eller ingen har gjort før ham.

”På en vandretur til Gaustatoppen, der er blandt de bedste udsigtstoppe i Norge, vil jeg helst ikke gå ad den markerede vandrerute derop. Nej, jeg tramper hellere op ad de stejle skråninger og får hudafskrabninger på armene af at klatre op over de sidste, næsten lodrette klipper lige under toppen. Jeg havde ondt i arme og ben flere dage efter den tur”, fortæller han.

Tor Haddelands Lounge møbel.jpg

Loungemøbler af eget design

Trangen til at trampe ad nye stier er også en klar drivkraft i hans professionelle liv. Innovation er et mantra for driften af Designhaver og Haddeland Design, han også ejer.

I flere år savnede han et strømlinet udemøbel, der kunne forene spansk club-stemning med skandinavisk design – og holde til det skiftende vejrlig i Danmark.

”En dag blev jeg så irriteret over afsavnet, at jeg gik i gang i min egen baghave. Det kostede mig hundredvis af timer, og på et tidspunkt var min græsplæne helt hvid af små, fnulrende flamingo-stykker, som 1:1-modellerne var bygget af. Jeg var tæt på at give op flere gange. Men til sidst stod jeg med det møbel, jeg havde savnet”.

Se flere eksempler på, hvordan elementerne i Haddeland Lounge kan sættes sammen.

“Jeg brænder for at raffinere og lege med små stykker natur, som jeg sætter ind i en hård ramme. Netop dobbeltheden mellem blød kreativitet og streng matematik får en have til at hænge sammen.” - Tor Haddeland om sit udtryk og formsprog
Kontakt os

Se et lille udvalg af haver, vi har designet og anlagt

Smagsprøver på DesignHavers produkter

Få tegnet en målfast og unik haveplan for kun 22.550,-

Se et par af vores prestigehaver i BO BEDRE

Så langt kan du komme sammen med os

Dyk ned i reportagerne
Bo Bedre magasin.jpg
Menu